I samarbejde med all2day.dk har BT onsdag kunnet afsløre fup-siden Dealstreet, som overstrømmer sine kunder med tilbud på alt fra billig sushi til Matas-gavekort til halv pris. Men læser du 'det med småt', står der Dealstreets hjemmeside, at du ved køb på siden automatisk bliver tilmeldt et halvt års VIP-medlemsskab, som du skal betale 3000 kroner for.

Forbrugerombudsmanden har modtaget en lang række klager over Dealstreet fra både privatpersoner og virksomheder, som mener, at tilbudssidens markedsføring er ulovlig.

BT har talt med Andreas Weidemann, som er chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden. Her prøver han at klargøre, hvad markedsføringsreglerne for dealsiderne er. Han må dog ikke udtale sig om den konkrete sag om Dealstreet, da den i øjeblikket bliver behandlet af Forbrugsombudsmanden.

Er det lovligt, at virksomheder som Dealstreet binder forbrugeren til et abonnement?

- Hvis en virksomhed vil binde forbrugeren i en længere periode, skal det fremgå klart og tydeligt på hjemmesiden, at det er det egentlige formål. Markedsføringslovens §3 forbyder virksomheder at vildlede forbrugeren og gemme det væk på siden. Vi har tidligere haft sager inden for det, vi kalder abonnementsfælder, hvor forbrugeren deltager i en konkurrence eller køber noget på nettet og som et led i det automatisk bliver tilmeldt et abonnement.

Ved køb på Dealstreet bliver forbrugeren bundet til et abonnement i et halvt år. Må virksomheder godt binde forbrugeren så længe?

- Ja, virksomheder må maksimalt binde forbrugeren til et halvt års abonnement. Der er ingen regler for, hvornår abonnementet må gå i gang. Det kan i princippet ske, så snart du betaler for dine varer. Men forbrugeren skal som udgangspunkt mindst have 14 dages fortrydelsesret efter købet.

Seks måneder er alligevel lang tid, hvis man ikke har været klar over, at man har takket ja til et abonnement. Kan man ikke komme ud af det uden at betale?

- Hvis det er oplyst tydeligt, at forbrugeren har takket ja til et abonnement, er der ikke noget at gøre. Har det derimod været skjult for forbrugeren, kan man diskuterer, om aftalen er gyldig. Det er den formentlig ikke. Og så er man fuldt ud berettiget til for eksempel at spærre sit dankort og stoppe for betalingen.

Flere af Dealstreets danske kunder har haft svært ved at komme i kontakt med virksomheden. Er der regler for, hvor tilgængelige virksomhederne skal være?

- Alle erhvervsdrivende virksomheder skal mindst oplyse en mailadresse på deres hjemmeside. Men der er ingen regler faste for, hvor længe en virksomhed må vente med at svare på din henvendelse. Men det er vigtigt, at du kan bevise, at du har gjort indsigelser, hvis du ikke er enig i et krav. Hvis du derfor ikke kan få kontakt til virksomheden, skal du alligevel kunne bevise, at du har forsøgt at få kontakt til den. Men de bør svare inden for rimelig tid.

Men hvad skal man så gøre, hvis en virksomhed har trukket en masse penge, de ikke er berettiget til?

- Man skal skynde sig ned i sin bank og bede dem om at tilbageføre pengene. Man kan også skrive til Forbrugerombudsmanden, så vi bliver gjort opmærksomme på, at der er et problem. Eller man kan kontakte Forbrugerklagenævnet, som behandler de konkrete sager.