Teenagere beskrives som storforbrugere, der kaster tusindvis af kroner efter nye Kanye West-sko eller en Balenciaga-taske. Generation Z har dog færre penge mellem hænderne end generationen før.

Danske teenagere går med dyrere tasker over armen og større iPhones i baglommen end tidligere, men det er ikke deres egne penge, de bruger. Det er mors og fars. Sådan lyder det fra forbrugerøkonom og afdelingsleder i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

»Det beløb, teenagere har mellem hænderne, får ikke én til at falde ned af stolen. Vores tal tyder på, at teenagere har færre penge mellem hænderne end før finanskrisen. For at forstå de unges forbrug er det væsentligt at vide, at det i høj grad er mor og far, der sponsorerer forbruget. Når vi ser teenagere i Acne-bukser og med Gucci-tasker, er det oftest forældrene, der har hevet pengepungen frem. Jeg tror, at teenagere får færre lommepenge end tidligere, fordi de i stedet får flere og dyrere ting af deres forældre,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at mors og fars disponible indkomst er steget med 20 procent siden årtusindskiftet. Og når det regner på forældrene, drypper det på børnene, mener Ann Lehmann Erichsen.

Teenagere er trænede i at plage


De unge ved præcis, hvilke knapper de skal trykke på for at få, hvad de drømmer om.

Begrebet »pester power« beskriver børns evne til at plage. Vræler et barn længe nok, giver forældrene ofte efter for at få det til at tie stille. Begrebet kan også overføres til teenagere, mener Ann Lehmann Erichsen:

»Argumentet lyder ofte: »Men alle de andre har det«. Teenagere er dygtige til at argumentere. Som forælder giver man efter. Man vil sine børn det bedste, så hvis de unge trykker på de rigtige knapper, lykkes det dem at få, hvad de vil have. Særligt hvis de kan argumentere for, at genstandene bidrager med noget positivt til deres udvikling. Eksempelvis vil en cykel give dem selvstændighed, og et medlemskab i fitnesscenteret vil give dem motion.«

Ifølge Ann Lehmann Erichsen er diverse virksomheder godt klar over, at det er i mor og fars lomme, at potentialet for alvor eksisterer. Derfor fokuserer de på indirekte reklame, hvor de voksne skal overbevises. Umiddelbart lykkes det meget godt, for de danske teenageres adgang til produkter er steget, selv om forbruget er finansieret af andre, siger Ann Lehmann Erichsen.

»Teenageres forbrug er indirekte stigende. De har et forbrug, der går langt ud over, hvad de selv kan klare, fordi de bliver sponsoreret af forældrene. I og med at de fleste ikke tjener pengene selv, er det et kunstigt forbrug. Hvis man sammenligner teenagere med deres forældre, kan man ikke kalde dem storforbrugere. Deres forældre forbruger meget mere, så børnene er bare et produkt af det samfund, vi lever i.«

Alle vil være en del af dronningens hof


Men vi skal ikke skære alle teenagere over en kam, mener livsstilskommentator Christine Feldthaus.

»Dengang jeg var teenager, snakkede vi om diskere, rockere og flippere. Ligeledes kan vi i dag dele de unge op i grupperinger, men hvor andre stikord gør sig gældende. Der er meget stor forskel på, om du er den søde 12-talspige, der har bæredygtighed i fokus, og som hellere vil dø end at spise et buræg, eller om du er en københavnerknægt, der står inde på natklubberne hver weekend og drikker Belvedere-vodka iført en Ralph Lauren-skjorte. Teenagere har meget forskellige forbrugsmønstre, alt efter hvilke værdier de har.«