Sommerferien er slut. Hverdagen har meldt sig. For nogle børn har den været kort. Et stigende antal forældre vælger nemlig at holde ferie uden deres børn, viser en undersøgelse.
En optælling fra institutionen Børnegården på Amager viser, at hvert fjerde barn under seks år har haft mindre end tre ugers sommerferie.
Institutionen har både vuggestuebørn og børnehavebørn, og blandt de mindste i vuggestuen viser optællingen, at hvert tredje barn har holdt under tre uger ferie. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Læs også:
Mens børnene bliver opvartet af pædogoger, vælger et stigende antal af forældrene at holde ferie uden børnene. Den pædagogiske leder i Børnegården fortæller, at institutionens børn holder kortere ferie end tidligere.
Læs også:
»Nogle forældre fortæller, at de ikke har råd til at holde ferie. Andre afleverer deres børn, selvom de har meldt ferie, fordi børnene keder sig derhjemme,« siger Bjarne Rønne Kofoed til Kristeligt Dagblad.
Læs også:
Tendensen fra Børnegården på Amager bliver bakket af tal fra BUPL, som viser, at de mindste poder opholder sig flere timer i institutionerne end tidligere.
»Der sket et skifte de seneste 10 år. Børnene tilbringer længere tid i institution. Samtidig kommer mange tidligere i vuggestue. I dag er børn ned til otte måneder, når de bliver skrevet ind i vuggestuen. Tidligere var det mere almindeligt, at børnene var fyldt et år,« fortæller Bjarne Rønne Kofoed.
I stedet for at pakke familiens stationscar og køre på en fælles ferie i sommerlandet, vælger forældre til institutionsbørn at holde ferie uden deres mindste. Et travlt arbejdsliv og et stigende behov for at realisere sig selv, er årsagen til denne tendens.
Mener du også, at du er i din gode ret til at holde ferie uden dine børn? Har du lyst til at stå frem med dine historie til BT, så skriv en SMS til 1929 eller mail: pett@bt.dk.
