Eftersidning er ikke vejen frem til at lære eleverne i folkeskolen mere, mener landsorganisationen for forældre i skolen, Skole og Forældre.

- Straf er aldrig en god måde at forklare eleverne, at det her er hensigtsmæssigt. Dialog giver væsentligt mere motivation og dermed også mere læring, siger landsformand for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte.

Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) lancerede idéen om eftersidning til de børn, der ikke får lavet lektier, torsdag, da det ifølge hende kan være med til at forberede eleverne bedre til ungdomsuddannelserne. Og så virkede det ifølge den københavnske borgmester, da hun gik i skole.

- Det kan godt være, at det virkede, da Pia Allerslev var barn. Men vi har altså nogle andre børn og nogle andre skoler nu. Der en anden mulighed for dialog med de unge mennesker. Så lad os lige trække vejret dybt og tage en diskussion om det, siger Benedikte Ask Skotte.

Hun mener, at det kan få nogle grimme konsekvenser, hvis eftersidningen bliver genindført.

- Ved at straffe eleverne vil man opnå nogle andre ting, og en af dem er ikke en øget samarbejdsvilje. Straf kan også have den effekt, at eleverne tænker, det er deres lod, at de sidder efter. Og så tager de det ikke på sig, siger landsformanden for Skole og Forældre.

- Det kan tage gnisten fra nogle elever, som vil opleve at blive straffet flere gange. Det vil betyde, at de mister lysten til at kæmpe for at forstå, hvad undervisningssystemet vil med - og for dem, fortsætter Benedikte Ask Skotte.

Pia Allerslevs forslag kommer som et modsvar til Københavns børne- og ungeborgmester Anne Vangs (S) forslag om en lektiefri folkeskole.