Første, anden, tredje - solgt! Der er dømt brandudsalg i de 46 Fona-butikker, der snart lukker. Priserne vil falde hver uge over de næste seks uger - frem til og med uge 20.

Der er kun lidt over en måned til, at Fona lukker 46 butikker landet over. Inden nøglerne bliver drejet om, skal butikkerne tømmes, og derfor har kæden sat gang i et brandudsalg.

Det betyder, at priserne på varerne frem til den 21. maj, hvor butikkerne har sidste salgsdag, vil falde - og falde.

Fona har indledt afviklingskampagnen, hvor de skal sælge ud af et varelager, der ifølge finans.dk har en bogført værdi af 250 mio. kr., med ordene ’Hvor længe tør du vente?’

LOG IND PÅ BT PLUS og se hvornår du skal slå til, for at gøre en god handel, i de lukningsramte Fona-butikker. Fona har nemlig valgt at dele de næste tre uger op, i forskellige procentvise besparelser på deres produkter. Læs med her for at forstå planen for butikkerne og gør dig et overblik...


Første, anden, tredje - solgt! Der er dømt brandudsalg i de 46 Fona-butikker, der snart lukker. Priserne vil falde hver uge over de næste seks uger - frem til og med uge 20.

Der er kun lidt over en måned til, at Fona lukker 46 butikker landet over. Inden nøglerne bliver drejet om, skal butikkerne tømmes, og derfor har kæden sat gang i et brandudsalg.

Det betyder, at priserne på varerne frem til den 21. maj, hvor butikkerne har sidste salgsdag, vil falde - og falde.

I denne uge er der 10 pct. at spare på alle varer, i næste uge 20 pct., og i den sidste uge af butikkernes levetid er der 70 pct. på alt.

»Det er en auktionsmetode, man kender fra fiskeauktioner,« siger Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Fona har indledt afviklingskampagnen, hvor de skal sælge ud af et varelager, der ifølge finans.dk har en bogført værdi af 250 mio. kr., med ordene ’Hvor længe tør du vente?’

Men hvor længe bør man vente, før man gør en god handel?

»Faren er, at hvis man venter for længe, så har Fona måske ikke så meget tilbage på lager,« siger Henning Bahr, ejer og adm. direktør i Retail Institute Scandinavia.

Han tilføjer, at de mest populære produkter er dem, der vil ryge først.

»Spørgsmålet er, om man skal have is i maven og vente et par uger, eller om varen så er udsolgt.«

Det er med andre ord op til den enkelte forbruger selv at bestemme, hvornår det er bedst at slå til.

»Det er meget op til dig selv, hvor risikovillig du er,« siger Martin Salamon.

Priskrig kostede dyrt

Sidste år så en ny butikskæde dagens lys på elektronik-markedet. ’Power’, som er navnet på kæden, åbnede flere mega-varehuse, og ved at slå sig op på at sælge elektronik til netpriser i fysiske butikker lød gonggongen til en elektronik-krig. En krig, som Fona ser ud til at have tabt.

»Den priskrig, som Power antændte, har haft en indflydelse på, hvordan det er gået med Fona,« siger Martin Salamon.

Ifølge finans.dk skylder Fona sine leverandører 119 mio. kr., og egenkapitalen er gået i minus. Derfor må 46 Fona-butikker lade livet som en konsekvens af den redningsaktion, der skal sikre, at Fona undgår konkurs. Ti butikker består, efter den norske elektronikkæde Elkjøb har købt ti Fona-butikker.

Hvor længe ville I turde vente, før I slog til?

Sanne Mandal, 52 år, kontorassistent og Torben Lodberg, 61 år, på efterløn

»70 pct. Vi er jyder. Jeg var ikke klar over det, men jeg tror da også, at jeg ville prøve at spille lidt højt spil. Vi er rent faktisk på udkig efter en fladskærm, så jeg ved sgu ikke, om jeg tør vente på 70 pct. Det kan godt være, jeg ville være tilfreds med 50 pct., for det er også mange penge at spare.«

Mathilde Brøste, 20 år, vikar i børnehave og vuggestue

Den er svær. Der er sikkert ikke flere varer, når det er 70 pct., så jeg tænker måske midt imellem. Omkring 40-50 pct., der sparer man også mange penge. Hvis folk venter, så er der måske ikke flere varer.

Mikkel Schultz, 25 år, studerende

Det kommer an på, hvor vigtigt det var. Hvis det var et fjernsyn, jeg havde brug for, så ville jeg nok vente til 30 pct. 30 pct. er passende til, at jeg ikke vil fortryde det, hvis der er nogen, der har købt det før mig, og det er en passende nedsættelse af pris.