Folketingsmedlemmers kampagnebidrag skal beskattes
Folketingsmedlemmers kampagnebidrag skal beskattes
Folketingsmedlemmers kampagnebidrag skal beskattes
Konservative folketingsmedlemmer, som har modtaget private bidrag fra partifællen Jens Heimburger, skal stå til regnskab over for skattevæsenet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Der er tale om en personlig - og derfor skattepligtig - indkomst, hvis en politiker modtager støtte uden om sit parti og sin kreds, siger formanden for Foreningen af Skattechefer i Danmark Pouli Eriksen.
Oplysningen er væsentlig i sagen om Jens Heimburgers kampagnebidrag til udvalgte partifæller i forbindelse med folketingsvalget 1998. Intet tyder nemlig på, at de pågældende politikere har svaret skat af Heimburgers støtte.
Skattechef Pouli Eriksen vil ikke gå ind i sagen om Jens Heimburgers kandidatstøtte, men siger dog, at hvis forholdene er som beskrevet i Jyllands-Posten, så "er det et problem, som skattemyndighederne må tage sig af".
/ritzau/