- Min egen holdning er klar, og regeringens holdning er dermed klar. Den er, at der skal komme noget afgørende nyt på bordet, der gør, at jeg ikke deltager på lørdag.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har forsvaret Uffe Elbæks tilstedeværelse i Ukraine med, at man ikke vil blande sport og politik.

- Og det er vigtigt, at en repræsentant fra regeringen er til stede for at støtte det danske landshold, siger hun.

EM-slutrunden begynder i denne weekend, og Danmark spiller sin første kamp mod Holland om lørdagen.

Det er Ukraines behandling af den tidligere premierminister Julia Timosjenko, som er idømt en fængselsdom på syv år for magtmisbrug, der har rejst debatten om en boykot af slutrunden.

Både EU og USA har fordømt landet, og toppolitikere fra flere andre lande har allerede bebudet, at de bliver væk fra kampene i Ukraine.

EU's sportskommissær, Androulla Vassiliou, og den tyske kansler, Angela Merkel, har besluttet sig for ikke at tage til Ukraine, mens også den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, og Frankrigs præsident, François Hollande, bliver væk. Også den hollandske regering og det hollandske kongehus bliver væk fra slutrunden.