Den konservative formand, Lars Barfoed, siger, at partiet er blevet »smidt ud« af forhandlingerne om en folkeskolereform, efter at partiet kom med et endeligt bud til en aftale. Den kunne ikke accepteres af de andre partier.
Dermed er reformen af folkeskolen reelt faldet til jorden på denne side af valget fordi De Konservative er en del af forligskredsen bag det eksisterende folkeskoleforlig.
Hvis reformen skal reddes kræver det at ministeren indkalder til nye forhandlinger, men i skrivende stund virker det ikke realistisk.
Foreløbig har Børne- og Undervisningsminister, Christine Antorini smidt De Konservative ud, men sidder forsat her kl. 15.15 i forhandling med de andre partier bag Folkeskolen.
Lars Barfoed havde blandt andre disse kommentarer, da han kom ud af Undervisningsministeriet.
- Der er sket det, at vi har tilbudt de andre partier at indgå et forlig om alt det, vi kan blive enige om og det er rigtig meget. Men vi kan ikke indgå aftale om lektiercafeer - de skal være frivillige.
- Samtidig mener vi, at timetallet skal være 28 timer for 1.-3. klasse. 32 timer for 4.-6. klasse og 32 timer for 7.-9. klasse.
- Vi mener, at det er mindst lige så vigtigt at styrke kvaliteten af undervisningen som at øge antallet af timer. Det kan man blandt andet gøre ved at understøtte med to-lærersystemer eller med undervisningsassistenter.
- Nej, tværtimod, vi har været meget imødekommende og parate til at indgå forlig om det, vi trods alt var enige med de andre om, siger Lars Barfoed (K).
Da De konservative er parti i det nuværende folkeskole-forlig, betyder det i praksis, at de kan nedlægge veto om ændringer. Vi vil altså tidligst se en reform af Folkeskolen efter næste valg, formodentlig i 2016.