BELGIEN: Danmark er et af de NATO-lande, der er allerbedst til at få forsvarsbudgettet omsat i et moderne og omstillingsparat forsvar.Det viser beregninger, som NATO har færdiggjort forud for forsvarsministermødet tirsdag og onsdag.

Med et nuværende forsvarsbudget på lidt under 1,4 pct. af bruttonationalproduktet lever Danmark, som de fleste andre NATO-lande, ikke op til NATO-målsætningen om at bruge to procent af BNP. Men Danmark vil blive fremhævet for evnen til at få meget ud af pengene, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til Berlingske.

- For mig bekræfter det den danske tilgang om, at det ikke så meget handler om, hvad man putter ind, men om hvad der kommer ud af investeringerne. Beregningerne viser, at Danmark leverer et effektivt og deployerbart forsvar. Vi er langt fremme på effekten af vores udgifter, også i forhold til lande der bruger flere penge på forsvar end os, siger han.

Danmark ser gerne beregningerne offentliggjort, men Berlingske erfarer i NATOs hovedkvarter, at andre lande er imod. For beregningerne er kontroversielle, da de ikke kun måler på, hvor stor en del af bruttonationalproduktet, BNP, hvert enkelt land bruger på forsvar.

Beregningerne bryder med tidligere statistisk generøsitet og afslører for første gang den militære »varmestuefaktor« i alliancen. Det giver ømme tæer på NATOs østlige flanke og hos flere sydlige medlemmer.

- Tallene viser, hvor der er tale om gammeldags stående styrker eller materiel, som ikke kan bruges i den moderne krigsførelse, eksempelvis i Afghanistan. Beregningerne vægtes, og der skrælles for eksempel pensioner ud. Man kan også se, hvor meget der går til løn, og hvor meget der går til investeringer. Det er ikke konklusioner, man har lige meget lyst til at høre alle steder,« siger en NATO-kilde.

NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, forstærker med tallene det indbyrdes gruppepres blandt NATO-landene, så flere vil gøre indkøb og løse opgaver sammen under Smart Defence-paraplyen.I Foghs billedsprog skal det »skære fedt bort og opbygge muskler«.

På et pressemøde i denne uge kommenterede Anders Fogh Rasmussen ikke direkte den såkaldte »input-output« diskussion, men om alliancens økonomiske udfordringer sagde han:

- Vi arbejder målrettet på forandringer på grund af det økonomiske pres, som regeringerne er under. Alle forsvarsministre er under pres på budgetterne. For en række lande vil det fremover være næsten umuligt selv at indkøbe materiel. Vi er simpelthen nødt til at bruge pengene mere smart og effektivt.

Beregningerne kan blive årligt tilbagevendende, og det er reelt et stort integrationsmæssigt skridt ned ad en vej, hvor lande kan ende med at skulle stå budgetmæssigt skoleret beslægtet med EU-systemets tankegang.

- NATO tager store skridt fremad, og dette kan også føre til ny og dybere integration. Men husk på, at i NATO kræver beslutninger enighed. Det er ikke sådan, at vi giver suverænitet fra os, med mindre vi selv aktivt beslutter et tættere samarbejde. Politisk er der mere hands-on her, siger Nick Hækkerup til Berlingske.