Det var kærligheden til hans mand, der fik Uffe Elbæk til at beslutte at gå af som kulturminister. Det fortæller Elbæk i sit første større interview efter den bratte afsked med kulturministeriet, som han har givet til dagbladet Information.
- Derfor var min beslutning klar. Den kærlighed, vi har til hinanden,er vigtigere end mine egne politiske ambitioner. Det var en svær beslutning, fordi jeg elskede arbejdet som minister, siger Elbæk.
Men ifølge Elbæk var det også den voldsomme eksponering, sagen fik i medierne, der fik ham til at træffe beslutningen om at stoppe som minister.
- Jeg fyldte hele mediebilledet. Og det havde jeg det meget, meget dårligt med. Især fordi regeringen havde fremlagt folkeskolereformen, men den forsvandt fuldstændigt på grund af min sag, siger han.