I Danmark er auktionshusene kommet på kant med loven, når de begynder at sælge egne varer samtidig med deres primære opgave, nemlig at sælge varer på andres vegne.

Loven om offentlige auktioner er bl.a. lavet, så efterladte kan få solgt dødsboer til højeste markedspris. De efterladte kan nemt komme i klemme, når de konkurrerer med auktionshusenes egne varer.

Først og fremmest kommer de efterladte til at betale dyrt i salær.

Skyhøje salærer sørger for, at millionerne ruller ind i auktionshusenes pengekasser.

De danske auktionsfirmaer er nogle af de dyreste i verden. De markedsførende som f.eks. firmaet Bruun-Rasmussen tager 16 procent i salær for at sælge moster Annas dødsbo.

Efter et hammerslag på et chatol på 4.000 kr. skal de efterladte betale auktionsholder 640 kr. Ud af de 4.000 kr får de 3.360 kr. med hjem.

Den, der køber moster Annas chatol, skal betale 25 procent altså 1.000 kr oveni hammerslagprisen til auktionsholderen.

Fra auktionshusets fortjeneste skal trækkes brugt moms til staten på henholdsvis fire og fem procent af sælger/køber salæret.

I alt har auktionshuset tjent 1.640 kr minus 75 kr i brugtmoms, svarende til en samlet fortjeneste på 1.565 kr.

For at formidle køb og salg af et chatol til 4.000 kr. har auktionsholder tjent 32 procent stort set uden selv at have taget nogen økonomisk risiko.

Det eneste, auktionshuset skal gøre, er, at præsentere varen og sælge den ved hammerslag til højstbydende.

Læs mere om det betændte auktions-miljø i dagens B.T.