Om få uger drager danske Soluna Samay til Aserbajdsjan for at repræsentere de rød/hvide farver ved årets Eurovison, bedre kendt som det internationale melodi grand prix.

Men op til årets store fest bliver landets myndigheder anklaget for at bryde flere menneskerettigheder, ligesom de bliver stærkt kritiseret for den manglende pressefrihed.

Senest er flere journalister blevet overfaldet og udsat for grov vold af politiet, skriver norske Amnesty.

De har billeder af den prisvindende journalist Idrak Abbasov, der er slemt tilredt, efter han angiveligt er blevet slået ned onsdag af sikkerheds og politifolk. Han er endnu ikke kommet til bevidsthed.

BØR DELTAGERLANDENE BOYKOTTE MGP EFTER DE VOLDELIGE OVERFALD? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Abbasov og hans bror var sammen med en kvindelig journalist taget til Sulutepe-området i udkanten af hovedstaden Baku for at dække de ulovlige hus-nedrivninger, der i øjeblikket finder sted. Boligblokkene bliver revet ned for at gøre plads til grand prixet.

{embedded type="node/polls" id="19757688"}

Den kvindelige journalist har forklaret til Amnesty, at sikkerhedsvagter fra olieselskabet SOCAR, som river husene ned, gik amok på de personer, der stod i vejen for dem.

Hun forklarer desuden, at sikkerhedsfolkene, der ifølge Amnesty bestod af både statsansatte og politifolk, også gik amok på journalisterne, der var mødt op for at dække nedrivningerne.

Journalisten Idrak Abbasov har fået flere slag i hovedet og er bevidstløs, mens broren har brækket flere ribben og har skader i hovedet. 
 
Det internationale grand prix kører fra den 22-26. maj, Soluna Samay og resten af den danske delegation ankommer om få uger for at forberede sig til det store show.

Bør deltagerlandene boykotte MGP efter de voldelige overfald? Eller handler showet kun om musikken?

Deltag i debatten herunder