Før lanceringen i aften: Her er manden, der styrer Apple
Se hvad dit Apple-udstyr kan i aften på bt.dk.
Se hvad dit Apple-udstyr kan i aften på bt.dk.
Det var en særdeles stor nyhed, da Steve Jobs i august sidste år valgte at trække sig som øverste chef i Apple.
Det var dog ikke specielt overraskende, da Steve Jobs gennem længere tid havde været syg.
Sygdomsperioderne tvang dog ikke Jobs til at lade livsværket sejle sin egen sø, og fra sygesengen har flere gange været meget aktiv i forhold til at præge design og udvikling af Apple-produkter.
Steve Jobs overlod roret til den økonomisk bevidste operationelle chef Tim Cook, mens Steve Jobs fortsatte som bestyrelsesformand frem til sin død d. 5. oktober.
Manden, der skulle tage Apple videre ind i det 21. århundrede, hed Tim Cook. Han havde været i Apple-koncernen i de seneste 13 år, så han var ikke ukendt med måden at drive æble-virksomhed på.
Analytiker: Derfor kommer iPhone 5 til september
Han roses som et 'operationelt geni', der godt nok ikke udstråler samme karisma og innovationslyst, men i den grad kan holde Apples momentum, når det kommer til at holde fast i og udvide markedsandelene inden for de forskellige produktgenrer.
Tim Cook var sammen med Jobs manden bag Apples redning tilbage i 1997, og han har været tæt på lanceringerne af alle de nye koncepter, som de sidste knap 15 år har præget ikke bare Apple men hele elektronikindustrien.
Han har ikke samme designmæssige lyster som Jobs, men var alligevel en vigtig brik i lanceringerne af først iMac, siden hen iPod, iPhone og iPad, og det var blandt andet den erfaring og hans viden om den specielle Apple-ånd, der gjorde ham til en yderst kompetent arvtager til stolen i Apple.
Læs også:
Tim Cook er uddannet industriel ingeniør, og var før ansættelsen i Apple ansat i Compaq og siden hen 12 år i IBM. Det var Jobs selv, der i 1998 ansatte det ret ubeskrevne blad Cook efter at være blevet imponeret over den upåvirkede opførsel, som han udviste ved jobsamtalen.
Tim Cook gik hurtigt i gang med at forbedre den dårlige produktionsplanlægning og distribution, som i en del år prægede Cupertino-selskabet. Gennem årene er han blevet kendt som et 'operationelt geni', og han får en stor del af æren for at Apple i dag har produkter som iPad og MacBook Air, der på prisen er svære at matche blandt konkurrenterne.
Læs også:
Bedrifterne med at gøre Apple til en strømlinet og økonomisk frontløber tilskrives i høj grad Tim Cook, og i den finansielle verden betragter man ikke skiftet fra Jobs til Cook som et stort tilbageskridt.
Tim Cook skal dog ikke regne med at blive husket på samme måde som Steve Jobs, der ved sin død blev sammenlignet med nogle af verdens andre helt store genier som Thomas Edison og Einstein. Selvom Cook har sat sit præg på mange vigtige Apple-produkter.
Cook stod for præsentationen af iPhone 4S og den nye iPad og lagde sig rigtig meget op af Steve Jobs’ måde at præsentere på. Meget tyder på, at Apple har rigtig mange lanceringer i aften og det bliver spændende at se, om Tim Cook nu er klar til at gøre præsentationen mere personlig.
Tim Cook har dog allerede forsøgt at sætte sig præg på Apple ved at love mere åbenhed omkring vilkårene for deres ansatte specielt i Asien og han ønsker også, at det bliver lettere for forbrugerne at gennemskue, hvordan produkterne påvirker miljøet. Apple er traditionelt havnet lavt på tech-listen hos miljøorganisationer.
Her kan du følge med live, når Apple lancerer nye produkter og tjenester i aften fra klokken 18.30.