Ifølge Billed-Bladet fik Martin Jørgensen, der er uddannet fotograf, alvorlig konkurrence af prinsen.

Felix ser ud til at have sans for det kreative. Men ellers ved offentligheden ikke meget om den kønne, lyshårede dreng. 

I modsætning til Nikolai nåede Felix ikke at bo fast på Schackenborg Slot i mange år. Han var kun lige fyldt to år, da hans forældre besluttede at lade sig skille. Derfor var han heller ikke særlig gammel, da Martin Jørgensen flyttede ind. De har i dag et meget tæt forhold og en god kemi. 

Af sind er Felix meget forskellig fra Nikolai - han er kendt for at være en følsom dreng, der er genert og langt mere tilbageholdende. Ligesom sin bror er han dog også en meget kærlig dreng.