Troen på, at landsholdet kan hive en medalje med hjem fra EM i Ukraine og Polen, er steget efter holdets sejr over Holland lørdag. Star Tour melder om totalt udsolgte fodboldfly.
- Nu vil danskerne endelig afsted til Ukraine. Vi har kæmpet med at få solgt de sidste pladser, men da vi så vandt mod Holland, kom der liv i telefonerne. Nu har vi udsolgt til Danmarks indledende runder, fortæller salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, til Berlingske Nyehdsbureau.
- Hvis holdet vinder de indledende runder, vil vi forsøge at finde fly til semifinalerne. Men det er meget svært, og vi prøver lige nu at skaffe fly fra England, som kan stå standby, siger han.
Landsholdets næste kamp er mod Portugal, og den fløjtes i gang torsdag klokken 18.00.
BNB
Del: