Sikkerhedsproblemerne kommer frem kort tid efter, at flere alvorlige forhold på hospitalets retspsykiatriske afdeling er blevet afdækket de seneste uger. Først erkendte hospitalsledelsen, at det var forkert, da man sagde, der kun havde været tre patientflugter i 2012. Det sande tal var 27. Dernæst har tidligere ansatte fortalt, hvordan ledelsen ikke alene bevidst forsøgte at skjule de farlige patienters flugter, men også dækkede over ansattes vold mod patienterne.
- Vi bliver nødt at starte med at sige, at sikkerheden skal være i orden først, og så må vi se på det behandlingsmæssige aspekt bagefter. Jeg vil ikke acceptere, at man bruger de ansatte som forsøgskaniner på patientgrupper, som er direkte farlige.
Del: