UKRAINE: På Krim-halvøen har bevæbnede mænd onsdag truet og tilbageholdt FNs særlige udsending til Ukraine.

Det bekræfter Ukraines udenrigsministerium over for nyhedsbureauet Reuters.

FN-generalsekretær Ban Ki-moons særlige Ukraine-udsending, Robert Serry, blev tilbageholdt og truet i Krim-halvøens hovedby, Simferopol, oplyser en talsmand for ministeriet.

Desuden bekræfter FNs vicegeneralsekretær Jan Eliasson, at Robert Serry, blev truet, skriver Reuters. Han afviser rygter om, at Serry skulle være blevet kidnappet.

Russiske styrker har reelt taget kontrol over Krim-halvøen med belejringer af vigtige strategiske poster og militærbaser.

Officielt nægter Rusland dog, at der er sendt yderligere styrker til Ukraine.

BNB