Kirken tilslutter sig det moderne samfund ved at holde gudstjenester på hverdage. Sådan lyder udmeldingen fra et flertal i Folketinget, efter flere af landets biskopper vil tillade menigheder at flytte den ugentlige gudstjeneste fra søndagen.
»Kirkens største mission er at forkynde. Og hvis man møder flere folk, ved at have højmesser på andre dage end på en søndag, så er det en styrke for kirkens rolle at være fleksibel over for de mennesker, som søger den,« siger Karen J. Klint (S), kirkeordfører for Socialdemokratiet, der roser biskopperne for at turde at tage debatten op.
I 500 år har søndag været den traditionelle dag for gudstjeneste i Danmark, men nu løsner biskopperne grebet, så folkekirken kan indrette sig efter den moderne families hverdag.
Hvilket SFs kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge (SF), er tilfreds med.
»Jeg ved godt, at der er traditionalister, der vil holde fast i søndagsdogmet. Men vi er derhenne, hvor kirken i højere grad skal blive en aktiv del af det øvrige samfund,« siger hun.
De Radikale ser gerne en ændring, men det skal foregå i respekt for kirkens rolle i samfundet,
»Når vi diskuterer folkekirken, skal vi have en respekt for, at kirken har en bestemt rolle hos folk, især dens forudsigelighed. At vi ved, at der altid er en søndagsgudstjeneste at finde. Men det betyder ikke, at andre kirker ikke kan flytte gudstjenesten til andre dage,« siger kirkeordfører Marlene Borst Hansen (R).
De Konservatives kirkeordfører, Per Stig Møller (K), finder det også vigtigt, at folkekirken kommer folket og deres nye livsstilsmønstre i møde.
»De seneste 500 år har vi fået flere fridage og anderledes arbejdstider. Hvis folkekirken og menighedsrådene vil det, så synes jeg, at de skal de gøre det,« siger Per Stig Møller, som ikke frygter, at det religiøse bliver mindre relevant ved at skille søndag fra gudstjeneste.
»Folkekirken bliver ikke udvandet ved at komme flere i møde og tage højde for nye livsstilsmønstre. Tværtimod bliver den bredere. Og jeg synes ikke, at man skal fastholde den samme måde at leve på, som man gjorde i 1700-tallet,« siger han.
I Venstre finder kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen (V) to ting afgørende for det nye forslag:
»Det skal være de lokale menighedsråd og den lokale præst, som skal afgøre det. Og på den anden siden skal ingen af deres medlemmer udelukkes fra gudstjeneste, ved at de lægges på akavede tidspunkter i løbet af ugen.«
Søndagens status som en hellig dag føres af kirkehistorikere tilbage til Det nye Testamente, hvor Jesus genopstod fra de døde påskesøndag. Men V-ordføreren finder ikke dagen afgørende,
»Det religiøse ligger i gudstjenestens indhold, og ikke på hvilket tidspunkt den ligger,« siger Flemming Damgaard Larsen.
Dem holdning deler man ikke i Dansk Folkeparti.
»Det ville være ligesom at rykke juleaften til nytårsdag eller til et andet tidspunkt, hvor folk bedre kan. Hvis man begynder at flytte det efter forgodtbefindende, så er det jo et knæfald for et modelune,« siger partiets kirkeordfører, Christian Langballe (DF).
Ordføreren møder ikke opbakning fra formanden for landets menighedsråd, Inge Lise Petersen. Hun understreger, at der altid vil være en søndagsgudstjeneste at finde i enten ens eget eller i nabosognet. Og at flytte søndagsgudstjenesten til hverdage har hun kun positive oplevelser med.
»Det betyder altid, at der kommer flere deltagere end om søndagen - jeg ved ikke præcist hvorfor. Men ved at ligge det på en hverdag kan forældrene komme direkte fra arbejde til en gudstjeneste sammen med deres børn for bagefter at deltage i fællesspisning. Det passer godt ind, og så slipper de for den velkendte ulvetime,« siger Inge Lise Petersen.«