Flere psykisk syge bliver dømt
I værste fald ender psykisk syges kriminalitet med drab, men i de fleste tilfælde lyder anmeldelsen på vold, røveri, ildspåsættelse eller overfald.
I værste fald ender psykisk syges kriminalitet med drab, men i de fleste tilfælde lyder anmeldelsen på vold, røveri, ildspåsættelse eller overfald.
Antallet kriminelle handlinger, der ender med en såkaldt foranstaltningsdom - fordi personen ikke er egnet til almindelig straf - er stærkt stigende.
Fra 2000 til 2011 steg antallet af foranstaltningsdomme voldsomt fra 362 til 915, skriver Fyens Stiftstidende.
I de værste tilfælde ender det med drab, når en psykisk syg begår kriminalitet. I de fleste tilfælde lyder anmeldelsen på vold, røveri, ildspåsættelse eller overfald på den pædagog, der overvåger en sindslidende borger.
Dorte Sestoft, ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri, mærker udviklingen og får henvist flere og flere psykisk syge kriminelle til mentalundersøgelse.
Hun mener, at stigningen er en konsekvens af, at der de senere år er nedlagt 900 sengepladser i psykiatrien. Derudover har antallet af borgere med en psykiatrisk diagnose været stigende. Dorte Sestoft mener derfor, at det forebyggende arbejde bør styrkes.
- Vi ser oftere, at det er den dømtes psykiske sygdom, som er direkte årsag til kriminaliteten. Og hvis den var blevet behandlet i tide, var personen måske ikke havnet i kriminalitet. Alt for mange går rundt uden at være i rigtig behandling, siger hun.
Formand for Danske Regioners Social og Psykiatriudvalg, Flemming Stenild, erkender, at området har været underprioriteret i mange år.
- Ressourcerne til udvikling af psykiatrien har ikke fulgt det samme tempo som udviklingen generelt i samfundet. Derfor kan psykiatrien ikke følge med de opgaver, den får, siger formanden.
BNB