Nikolaj Lie Kaas fortsætter prishøsten for sin rolle som Dirch Passer i biografhittet »Dirch«. Han har tidligere fået både Bodil- og Robert-prisen som årets bedste skuespiller, og nu kan han sig også kalde sig vinder af årets Zulu Award.

TV2-kanalens seere har kåret Lie Kaas som årets bedste mandlige skuespiller og »Dirch« som årets bedste film. Priserne blev overrakt ved et stort anlagt awardshow torsdag, hvor også Paprika Steen blev belønnet for sin rolle i filmen SuperClasicó med titlen som årets bedste kvindelige skuespiller.

På musikfronten var der Zulu-priser til L.O.C. og Medina, mens Anders Breinholdt og »Mormors Bordel« tog sig af priserne for henholdsvis årets TV-vært og årets danske TV-program. Endelig fik herrelandsholdet i håndbold lejlighed til trøste sig efter finalenedlerlaget ved VM. Deres sølvmedalje sikrede håndboldspillerene prisen for årets danske sportspræstation

BNB