En hårdt arbejdende dansk midtbanedirigent og en uruguaysk målkonge har på papiret ikke det store til fælles.

Men kigger man lidt dybere ned i sammenligningen af Christian Poulsen og Luis Suárez, er der faktisk flere ligheder. Særligt efter Christian Poulsen for anden gang i karrieren overreagerede på fodboldbanen søndag, da han langede en albue i maven på Emiliano Marcondes under superligakampen mellem FC København og FC Nordsjælland.

En handling, der straks ledte tankerne tilbage til 2007.

Danmark spillede en altafgørende landskamp mod vores svenske brødre i Parken. Kort før tid svingede Christian Poulsen en knytnæve lige i maven på svenskernes Markus Rosenberg. Forseelsen kostede ham et rødt kort - ligesom mod Nordsjælland.

- Det er bare løgn. Det gør han ikke igen.

Sådan tænkte BTs egen fodboldredaktør, Morten Crone Sejersbøl, da han så søndagens superligakamp.

- Det var præcis det samme, jeg tænkte, da jeg så Luis Suárez bide Giorgio Chiellini i skulderen under VM, fortæller han.

For da Luis Suárez bed fra sig under slutrunden, var det nemlig heller ikke første gang, at uruguayeren blev taget i unoder. Mindst to andre gange har han bidt en modstander. Og det er ikke tilfældigt, at både Luis Suárez og Christian Poulsen ender med at gentage deres ugerninger, forklarer sportspsykolog Nicklas Pyrdol Christensen.

- Hvis man først har et reaktionsmønster for, hvordan man afreagerer, når man bliver provokeret, som Christian Poulsen blev i søndags, kræver det træning at slippe ud af den slags situationer på en anden måde, forklarer han.

- Det er også derfor, vi altid ser de samme sportsfolk gøre den slags igen og igen, fordi det bliver et mønster, siger sportspsykologen og slår dermed fast, at Christian Poulsen langt fra er et enestående tilfælde.

Morten Crone Sejersbøl er heller ikke bange for at drage sammenligninger til Luis Suárez’ handlinger, der i den grad har skadet hans renommé.

- De (Christian Poulsen og Luis Suárez, red.) er begge kendt som spillere, der er meget dedikerede og hårdt-arbejdende på banen. Men også kendt som ydmyge og sympatiske mennesker uden for banen. Men som midt i deres arbejdsraseri har den der dyriske brist, der gør, at de en gang i mellem går over grænsen, siger han.

Højskolelærer og journalist Stig Matthiesen portrætterede for nogle år siden Christian Poulsen i bogen ’Fodboldnomade’. Journalisten fulgte Poulsen gennem en periode og kom tæt på fodboldspilleren, som i de år spillede i Juventus og Liverpool.

Han opfordrer til, at man ikke fordømmer Poulsen for et splitsekunds dumhed, som kan sammenlignes med Luis Suárez’ skulderbid under VM.

- Selvfølgelig skal Christian have en straf, men så er det heller ikke værre. Det kan ske i fodbold, og det vil ske igen, når det er spillere med stærke instinkter, der står over for hinanden, siger journalisten og forklarer handlingen som et udtryk for det vinderinstinkt, som også præger Christian Poulsen i livets andre forhold.

- Christian har et fuldstændig fantastisk vinderinstinkt. Det er med ham på banen, ligesom det også er, når han spiller Trivial Pursuit eller deltager i en sneboldkamp. Har man selv dyrket idræt på et seriøst plan, hvor man kæmper for at vinde, forstår man ham bedre.

Journalisten beskriver Christian Poulsen som en tænksom fodboldspiller, der rent faktisk følger med i, hvad der sker rundt om i verden. Det samme gør Morten Crone Sejersbøl, der netop derfor også undrer sig over hjerneblødningen.

- Jeg var overrasket, da Christian Poulsen gjorde det i 2007. Og jeg er mindst lige så overrasket over, at han nu syv et halvt år efter ikke er kommet af med den brist i sit sind, siger han.

Spørgsmålet er så, hvordan det seneste albuesving har påvirket Christian Poulsens eftermæle. En ting ligger dog helt fast: Han skal ikke gøre det igen. Derfor vurderer sportspsykolog Nicklas Pyrdol Christensen også, at han er nødt til at arbejde med den brist.

- Han skal lære at genkende, når han føler sig provokeret og føler et behov for at afreagere. Og så skal han finde en bedre strategi, end den han bruger nu, hvor han afreagerer. I stedet skal han lære sig selv at gå væk fra situationen eller noget så simpelt som at tage en dyb indånding, forklarer han.