Over 150.000 er registrerede som dårlige betalere i Ribers Kredit Information (RKI) - og tallet har været konstant stigende de sidste 18 måneder. En dansker der selv har været slave af regningerne har startet en forening for gældsramte for at hjælpe andre.

Inge Jensen har viet sit liv til at hjælpe gældsplagede danskere. Ikke fordi hun er ekspert i økonomi.

Tværtimod har hun selv været dygtig til at låne og bruge penge hurtigere end hun har tjent dem. Men netop fordi hun selv har været der, er hun god til at lytte til folk.

"Jeg har startet den her forening - Foreningen for Gældsramte - fordi det største problem for mig, da jeg var alvorligt gældsplaget, var at der ikke var nogen jeg kunne snakke med. Man går jo ikke bare over til naboen og siger:

Jeg skylder en halv million, nu skal du høre. Man føler, at man er helt alene i verden, " mener Inge Jensen.

Foreningen er kun knap et år gammel. Men Inge har allerede lagt øre til over tusinde danskeres gældsproblemer.

"Har man lyst til at tude, lægger jeg gerne øre til. Mange er så langt ude, at de er parat til at springe ud af vinduet. Desværre er vi kun 22 medlemmer. Folk med store problemer har ikke overskud til at melde sig ind."

Gik ned med sommerkiosk

Inges personlige nedtur begyndte for alvor i 1987, da hun sammen med sin daværende mand, gik ned med en sommerkiosk og huset i Randers røg på tvangsauktion. Det førte også til skilsmisse.

"På det tidspunkt var gælden nok på et par hundrede tusinde. Jeg flyttede til Esbjerg og traf en ny mand. Men han viste sig at være ludoman. Havde jeg ikke gæld i forvejen, så skal jeg love for at jeg fik det."

Han brugte, hvad han kunne komme i nærheden af til spil, og Inges gæld voksede.

Hun flyttede til Odense, hvor hun blev gift igen. Hendes nye mand stod allerede i Ribers, så det var igen Inges dankort der fik en hård behandling.

"Han var lidt maniodepressiv, så han skulle hele tiden købe noget for at få det bedre. Og da det så allerværst ud var jeg nok oppe på 500.000 kroner i gæld.

Så jeg blev skilt igen."

Styr på økonomien

Derefter kom Inge i kontakt med Økonomicenteret. Det er et firma, der lever af at sætte folk under administration.

Laver aftaler med kreditorer, sørger for at regningerne bliver betalt og holder øje med at forbruget ikke løber løbsk.

Og så begyndte det omsider at gå den rigtige vej.

Inge lever af førtidspension og børnebidrag til sine to børn. Hun har nu fået så meget styr på sin økonomi, at hun regner med at være gældfri i løbet af et år.

"Der har ikke været til noget som helst. Ikke noget med nyt tøj eller rejser. Men ungerne og jeg har klaret det ved fælles hjælp.

Det kræver en enorm vilje. Det er noget med at sige til sig selv: jeg vil ud af det her.

Nu sover jeg godt om natten, og jeg spekulerer ikke hele tiden på penge, som jeg gjorde tidligere."

Men der bliver flere og flere dårlige betalere i Danmark. Det største problem er, ifølge Inge, at det er for nemt at låne penge. Det er et gennemgående træk for de mennesker, hun taler med.

"Kontokort og hurtige lån, hvor man får pengene nu og først betaler om et halvt år er det værste. For man kan hele tiden låne penge til at dække tidligere lån midlertidigt.

Det gjorde jeg selv i mange år uden at nogen greb ind. Men det går selvfølgelig ikke i længden. Og når først man er kommet rigtig langt ud, så vil banken ikke hjælpe.

Så hvis jeg ikke var kommet i kontakt med Økonomicenteret, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort."

Psykologen: Man tror at det går

"Hvorfor vælger danskerne i en periode at være økonomisk letsindige? Det er vel fordi de bliver fristet af nogle forbrugsgoder. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden psykologisk mekanisme, " siger psykolog ved Københavns Universitet, Erik Schultz.

Nogen gange vinder de kortsigtede mål. Andre gange vinder de langsigtede mål. Og det er ikke altid nemt at sige, hvad der er mest fornuftigt.

Bør man bruge pengene mens man er ung, eller skal man spare op til en usikker alderdom? Og det er ikke altid fornuftigt at spare op. Hvis der er inflation er det f.eks. bedre at låne og bruge penge, fordi pengene bliver mindre værd.

"Det er jo en kalkuleret risiko. Man tror vel på, at man kan opfylde sine forpligtelser, når man bruger eller låner penge.

Man kan jo aldrig vide om man bliver syg. Men man kan jo heller ikke leve uden risici, " siger Erik Schultz.

"Det minder lidt om en række sager vi havde i 80èrne, hvor højtuddannede virksomhedsledere foretog vanvittige kalkulationer - i bl.a. Hafnia og Nordisk Fjer.

Og man kunne måske også nævne den aktuelle sag med Trads og Thorsen. Hvorfor gjorde de som de gjorde, og hvad er den psykologiske forklaring på det? Det må vel være fordi, at de har satset på, at det gik på en eller anden måde. Og det samme tænker folk der låner penge," siger Erik Schultz.

Ribers har travlt

Der bliver flere og flere dårlige betalere i Danmark. I hvert fald, hvis man skal tro landets største registrator af dårlige betalere - RKI.

Pr. 1. maj har RKI 265.257 sager registreret. Tallet er steget konstant i de sidste 18 måneder siden oktober 1998, hvor der var 232.256 sager. præcis hvor mange dårlige betalere der er, vides ikke - den samme person kan være involveret i flere sager på en gang. 21.000 af sagerne er virksomheder, og RKI regner med et gennemsnit på 1,6 anmærkninger pr. person.

Så det betyder lige over 150.000 dårlige betalere i danmark.

"Stigningne skyldes at firmaerne har strammet op på deres kreditpolitik og indberetter flere end tidligere. Og så kan det være også være konjunkturerne der er blevet dårligere, " siger direktør Jørgen Hansen fra RKI.