Et militært efterretningskontor var målet, da en bilbombe lørdag dræbte sig mindst syv personer i det østlige Syrien. Desuden er snesevis blevet såret ved angrebet, der fandt i byen Deir al-Zour.

Syrisk stats-TV oplyser ifølge BBC, at der var tale om et selvmordsangreb.

Angrebet er blot det seneste i rækken af bombesprængninger, der har markeret en ny udvikling i konflikten i Syrien. Ifølge Assad-styret har terrororganisationen al Qaeda allieret sig med oprørerne, men ifølge oppositionsgrupper er det regimet, der står bag angrebene i et forsøg på at sværte deres modstandere.

Et dobbelt selvmordsangreb i hovedstaden Damaskus kostede i sidste uge 55 personer livet.