Familier, skoler og samfundet skal være parat, når de kræftsyge vender tilbage til deres normale liv. For i dag overlever halvdelen af alle, der får en kræftdiagnose, og for børn ser det endnu bedre ud: tre ud af fire vender tilbage til livet.
Sidst i 80’erne lavede Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse, der viste, at Danmarks sakkede langt bagud i forhold til vores nabolande. Diagnoserne blev stillet for sent, kirurgien haltede, vi manglede udstyr og ikke alle kemokure var indført. Overlevelsesraterne så selvsagt dystre ud, men i dag - især på børnecancer-området – stiger chancerne faktisk for at overleve
- Mange bliver forståeligt nok skræmt over at få en kræftdiagnose, fordi vi alle kender nogle tæt på os, der er døde af sygdommen, og vi derfor tror, det er en potentiel dødsdom. Prognoserne er dog i dag rigtig gode, og rigtig mange bliver raske efter en kræftsygdom i dag. Faktisk bliver tre ud af fire børn helbredt i dag, siger professor Kjeld Schmiegelow, der er børnelæge på Rigshospitalet.
I 1980’erne lå chancerne for at overleve f.eks blodkræft som barn i Danmark 10-15 procent under vores nordiske naboer, men i dag er helbredelsesraten den samme i hele Norden. Det afspejler, at vi i dag giver samme behandling i hele Norden. Men flere overlevende betyder nye udfordringer.
- Formålet er ikke længere blot at kontrollere patientens kræftsygdom, men også at sikre os, at patienterne kan vænne tilbage til normal dagligdag. Vi skal også tage hensyn til bivirkningerne, så børnene kan få et godt liv, siger Kjeld Schmiegelow.
Den forbedrede overlevelsesraten skyldes bl.a., at man har centraliseret kræftbehandlingerne, så man ikke som før i tiden behandler kræft på et hav af afdelinger landet over, men har samlet det på børnekræftafdelingerne i hhv. Århus, Aalborg, Odense og på Rigshospitalet. Samtidig arbejder man på at skræddersy kræftbehandlingen ud fra patienternes arvemateriale, fordi ikke alle tåler kemoterapi og stråler lige godt.
- Det enormt dyrt at investere i det komplekse program, man har iværksat på børneområdet, men et godt budskab til politikerne er: Det virker! Siger overlægen.
Mens Danmark befinder sig i Superligaen, hvad angår børnecancer, sidder vi stadig fast i 1. division, når det kommer voksencancer, fortæller overlæge og forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse Hans Storm.
- Det politiske mål om at have en kræftbehandling i verdensklasse er vi stadig et stykke fra, når det gælder voksne. Her befinder vi os stadig i 1. division, fordi danskerne altså er væsentlig usundere end f.eks. svenskere og nordmænd, når det kommer til f.eks. rygning, siger Hans Storm.
Screeningsprogrammer, som dem vi kender for livmoderhalskræft og brystkræft, er et af de tiltag, der hjælper til at finde flere kræfttilfælde tidligt, det forbedrer behandlingsmulighederne. Derfor vil alle over 50 år blive tilbudt tyktarmsscreening om to år i 2014.
- Ligesom i gas- og vandmester-branchen er det nu engang lettere for en læge at hjælpe og helbrede, jo hurtigere kræftsygdommen opdages, og jo mindre den dermed er. Derfor skal vi stadig blive bedre til at lytte til vores krop og ved mistanke gå til læge, ligesom lægerne skal acceptere, at der kommer flere ind med mistanke om kræft, som måske afkræftes. For hver 100 med mistanke om lungekræft patienter vil man kun finde to til fire. Men det koster, men hvis vi vil i verdensklasse, siger Hans Storm