Og dermed fornyet spænding i toppen af ligaen.
"Indimellem spillede vi pænt, på andre tidspunkter rædselsfuldt. Jo, der er krise," indrømmede Lars Christiansen efter nederlaget.
Han roste Søren Haagen, der stod på mål hele kampen.
"Vi fire danske markspillere gjorde det til gengæld skidt. Træthed fra EM er ingen undskyldning. Mange andre har også været til EM," kommer det fra Lars Christiansen.
Hjemme i Kiel kunne Nikolaj Jacobsen efter en af sine få mindre gode kampe glæde sig over Flensborgs nederlag og over Kiels sejr på 26-23.
"Desværre fik vi Stefan Lövgren skadet - måske endda alvorligt. Han blev kørt til røntgenfotografering," siger Nikolaj Jacobsen, som scorede fem gange - de tre på straffekast.
I anden halvleg spillede Nikolaj Jacobsen fremme i en 5-1 for at skygge Wuppertals norske storskytte Stig Rasch.
Grosswallstadt førte 17-15 i Minden.
"Men vi måtte ikke vinde for dommerne," siger Claus Jacob Jensen.
Landsholdsanfører Joachim Boldsen kæmpede som en okse og scorede fire flotte mål - det dobbelte af Jensen.
"Det gik virkelig godt, men ærgerligt med de forfærdelige dommere," siger Boldsen.
I Spanien vandt stod Kasper Hvidt på mål, da Ademar Leon for første gang i fire år vandt i Ciudad Real. Sejren blev på 28-24.
I Irun vandt Bidasoa med Uffe Fredsgaard med 25-22 over Santander. Den svenske EM-helt Peter Gentzel fra Santander blev skudt i sænk - dog ikke af Fredsgaard, der nøjedes med at dække op.