Bogen udkommer til september på forlaget Lindhardt og Ringhof, samtidig med, at han i weekenderne optræder sammen med Østjysk Musikforsyning i Brædstrup og skriver på nogle TV-serie-ideer.

"Ja, det bliver en debatbog, der har karakter af en essay-samling, og den blir' ret provokerende. Risikoen ved at lave sjov er, at folk ikke tror, man mener noget med det, man siger. Jeg vil gerne fortælle, at det gør man. Når jeg langer ud efter management-kulturen, så handler det jo ikke bare om at skælde ud på Danmarks Radio. Det præger alle store firmaer, hvor man laver topstyring, og tager ethvert initiativ og ansvar for sin nære hverdag ud af folk. Man er jo ikke bare ansat for at sige "Bip" på de rigtige tidspunkter.

Hvorfor ansætter man 16-årige, der ikke aner en brik, til at passe tankstationer? Fordi det er den billigste arbejdskraft, man kan få. Medarbejdere med forstand på tingene ansætter man ikke - for de kan tænke selv, og er besværlige for ledelsen.

Det er blevet et markedsføringssamfund, hvor man bruge mere tid og penge på at markedsføre en vare end på at lave den. Vi er alle sammen med til at betale, fordi markedsføringen bliver lagt på varen. Vi betaler ifølge Dansk oplagskontrol 17.860 kr. om året til reklamer på den ene eller anden måde. Absurd, ikke?

Det er ligesom når man forsøge at bilder os ind, at det hele er meget nemmere, hvis vi laver alt om til et selvbestillingssamfund. Det er ikke noget fremskridt. Der er da ingen indbygget garanti i, at jeg får en bedre rejse, fordi jeg kan bestille det hele selv.

Det tager dobbelt så lang tid, som at ringe til en dygtige rejsemedarbejder i et rejsebureau, der i løbet af nul komma fem kan se, om der er en ordentlig rejse på et ordentligt hotel til en rimelig pris.

Vi ligger som vi har redt. Vi har de politikere vi fortjent, sålænge der ikke er efterspørgsel efter kvalitet", lyder sommerens bredside fra Flemming Jensen.