Fleksjobbere bliver mobbet af kollegerne
Flekjobbernes særlige ansættelsesvilkår skaber gnidninger på arbejdspladsen.
Flekjobbernes særlige ansættelsesvilkår skaber gnidninger på arbejdspladsen.
Det kniber med tolerancen overfor fleksjobberne. Mange af de 53.000 danskere i fleksjob oplever, at deres særlige ansættelsesvilkår skaber gnidninger på arbejdspladsen.
Det skriver Avisen.dk.- Der er ingen tvivl om, at der både blandt arbejdsgivere og kolleger hersker en vis skepsis over for personer med nedsat arbejdsevne, siger Helle Holt, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til Avisen.dk.
Hos Foreningen af Fleks- og Skånejobbere er det ligeledes et kendt problem. Formand Hans Dankert forklarer, at det især kan være svært for kolleger at forstå, hvorfor man altid går tidligt, hvis ikke man er synligt syg.
I DSB er der mange fleksjobbere ansat, og her forholder det sig netop sådan.
- Fleksjobbere får ofte tildelt de »gode« ture, hvis de for eksempel på grund af nedsat arbejdstid ikke kan klare de lange togture på tværs af landet. Den kedelige stemning blandt personalet forstærkes af, at fleksjobbere i flere tilfælde har erstattet »raske« fuldtidsmedarbejdere, siger tillidsrepræsentant Lilian Haaning til Avisen.dk.
Hun forklarer yderligere, at det medfører snakken i krogene, og at det skaber et dårligt kollegialt klima, som ikke er rart for fleksjobberne.
- Holdningen til personer med nedsat arbejdsevne er meget konjunkturafhængig. Krisen går ud over alle, men rammer hårdere folk, der er ansat på særlige vilkår, siger seniorforsker Helle Holt.
Ifølge Avisen.dk går 17.000 danskere ledige, selv om de er godkendt til fleksjob. Det er en markant stigning i arbejdsløsheden blandt fleksjobbere.
Foreningen af Fleks- og Skånejobbere frygter, at manglende tolerance og gnidninger med »raske« kolleger kan få endnu flere fleksjobbere til at miste grebet i arbejdsmarkedet.
Der vil uden tvivl være nogen, der føler sig presset ud af et fleksjob, siger formand Hans Dankert.
Om få uger forventes regeringen at tage fat på en reform af fleksjobordningen. Den koster 12,3 milliarder kroner årligt og kritiseres blandt andet for at være for dyr, fordi den sikrer fuld løn til personer, der er for nedslidte eller syge til at klare et fuldtidsjob, skriver Avisen.dk.