På sin vis er det jo meget fint, at TV2 fejrer sit jubilæum med et nyt program med Morten og Peter. De to har været med om ikke i alle 25 år, så i hvert fald siden 1991, da Nick Horup tilrettelagde den lille dokumentarbid 'Er jeg da helt gak gak, mor?' om udviklingshæmmede idrætsudøvere fra Ringsted.

Programmet gjorde i sig selv ikke meget væsen af sig, men Morten Jensen og Peter Palland gik i danskerne med træsko på. Og Nick Horup gik til sine hovedpersoner med en ligefremhed, der efterhånden ændrede mange danskeres syn på det at være anderledes.

Det var okay at grine med Morten og Peter, og det var okay at grine ad dem, ligesom de selv gjorde sig lystige over tilværelsen og dagligdagen i det, der er blevet dansk tv's mest sete dokumentarserie og en hel lille alternativ danmarkskrønike.

På den anden side var onsdagens jubilæumsprogram måske mere sigende end tilsigtet for TV2. For hvor var ideen i udsendelsen? Hvor var nødvendigheden af den?

Vel er det da hyggeligt at se de gamle drenge igen, og måske siger det endda lidt om programrækkens betydning, at de nu kunne få foretræde for statsministeren. Men med gensynsglæden som eneste motivation, blev 'Stjernerne på vej' også en illustration af den mangel på ide og fornyelse, som TV2 er blevet skoset for de seneste dage, midt i skåltalerne.

Engang var serien nytænkende og debatskabende, men nu er den bare konserverende. Vi savner vildskaben. Lidt mere gak gak, tak. Tænk hvis man fejrede sig selv med et nyt, uprøvet program, der turde mene og satse noget, i stedet for en gammel traver, der ikke kan eller vil andet end at samle seertal.

'Morten og Peter - stjernerne på vej', TV2, onsdag aften.