Fjerkræ slagtet i uhumsk container
Står der fjerkræ på menuen i morgen, skal du nok lige tjekke leverandøren, før du sætter den i ovnen.
Står der fjerkræ på menuen i morgen, skal du nok lige tjekke leverandøren, før du sætter den i ovnen.
Fødevarekontrollens Rejsehold har nemlig været ude og tjekke slagterier i Nordsjælland, og her fandt man en leverandør, der havde særligt uhygiejniske forhold, der krævede, at 250 julegæs, ænder og kalkuner måtte konfiskeres.
- Der var tale om så uhygiejniske forhold, at vi blev nødt til at destruere dem. Dyrene blev slagtet i en container uden rindende vand og med arbejdsredskaber, der var fulde af rust, siger Line Gaarbøl fra Fødevarekontrollens Rejsehold og fortsætter:
Der er tale om en uautoriseret slagter på Gurrevej 286 i Helsingør. De har bl.a. leveret ænder til Holte Ostelager, hvor Fødevarekontrollen måtte destruere 60 fjerkræ.
- Vi ved ikke engang, om de her dyr var raske, da de blev slagtet. Det var rigtig uhygiejnisk. Har man købt fjerkræ derfra fraråder vi, at man spiser dem. Man kan blive rigtig alvorligt syg, hvis man spiser dem, siger Line Gaarbøl.
Dyrene har hverken været underlagt fødevare- eller dyrlægekontrol.