Henrik Fisker har før designet for bl.a. BMW. Men denne miljø-venlige hybridbil er helt hans egen. Karma Fisker kan køre 85 kilometer på én opladning. Og hvis man vil længere, kan man fortsætte på benzinmotoren, der laver strøm til el-afdelingen. I modsætning til mange tidligere hybrid-biler er der seriøst riv i Fisker Karma, der har en acceleration fra 0 til 100 kilometer i timen på bare 6,3 sekunder. Hvis dansk SKAT beslutter sig for, at Fisker Karma er en el-bil, bliver prisen 800.000 kroner. Hvis den anses som almindelig bil: 2,2 millioner kroner.



Amagerforbrændingen/skibakke

Hovedstadens nye forbrændingsanstalt skal efter planen stå færdigt i 2016. Og takket være den verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingels bliver forbrændingsanlægget også en skibakke, der kan bruges året rundt. Hele projektet kommer til at koste noget i retning af 3,5 milliard kroner. Idéen er så uventet og genial, at Time Magazine tager den med på listen over årets opfindelser.

Idiotsikret kamera