Bacon, der sprøjter, sviner og lugter, når det bliver stegt. Det er noget, som de fleste kender til og formentlig også kunne undvære.

Det bliver nu muligt, fordi Claus Moesby fra Ribe har startet et firma, Moesby Bacon, der sælger bacon pakket i en særlig emballage, så det kan tilberedes i mikrobølgeovnen.

LÆS OGSÅ: 

- Vi har fået lavet en markedsundersøgelse, der viser, at svineri og lugt i køkkenet er det dårlige ved bacon, siger Claus Moesby.

Foreløbigt bliver Moesby Bacon solgt i dagligvarekæden Lidl, men senere satses på engros, så også cateringvirksomheder kan benytte sig af produktet.

Moesby Bacon holder til i lejede produktionslokaler i Esbjerg.