Forvirret og sultne stod fire brunøjede teenagedrenge torsdag af toget på Københavns Hovedbanegård. Med mørke rander under øjnene kiggede de rundt blandt menneskemængden, indtil en lyshåret pige fik øje på dem og løb hen til dem. Kort efter råbte hun: 'Er der en afghansk tolk til stede, der kan hjælpe'?

Shinwari og Ahmmad Zai på 15 år havde sammen med Sami Ullah og Parviz på 14 helt selv taget den lange vej fra Afghanistan til Danmark.

De var nervøse, da de tog toget fra Tyskland og ind i Danmark. Men de blev ikke stoppet. Og da de nåede frem til København, fik de at vide, at de ikke længere behøvede at være bekymrede. Dansk politi havde torsdag morgen besluttet at give flygtninge frit lejde til hvorhen, de ville.

Toge fra Padborg og Rødbyhavn dukkede derfor med jævne mellemrum op på banegården med flygtninge, der håbede at komme videre til Sverige.

Sverige er de fire drenges mål, fortalte de, mens de blev ført op til indgangshallen på Hovedbanegården, hvor kasser og poser lå fremme med mad, drikke og tøj indsamlet af de mange frivillige, der stod klar med tolke til at guide og hjælpe alle flygtningene.

Men selvom Sverige for de fire drenge er endestationen, kender de ikke meget til deres destination. Ikke andet end at der er muligheder.

»Vi kender ikke nogen i Sverige. Vores familier er alle sammen tilbage i Afghanistan,« fortalte Shinwari gennem en tolk til bt.dk, mens drengene stod og ventede på toget mod Malmø.

For tre dage siden tog drengene afsked med deres familier og rejse ud i det ukendte med intet andet end håbet om at komme frem. Nu ser det ud til, at håbet bærer frugt.

Når de fire drenge når frem til Sverige, håber de, at de kan få en god fremtid der.

»Vores drøm er at komme i en god skole og få en uddannelse i Sverige,« siger Shinwari, mens de andre nikker og smiler på trods af at trætheden efter den lange rejse for længst har meldt sig.

»Og så håbe vi, at vi kan få vores familier herop engang,« tilføjer han, før toget ankommer og de fire vinker farvel. Og smiler lidt mere end før.