De ældste deltagere i årets X Factor, Finn og Rie, var ikke bitre, selv om de blev sendt ud af konkurrencen allerede i den første afstemning.

»Linas begrundelse var fin. Hun gav os en masse credit og så sagde hun, at præmien ikke passede så godt til os,« sagde Finn, da han havde fået skuffelsen lidt på afstand.

»Jeg synes ikke, at der gik noget galt i aften. Der er jo nogen, der skal ryge ud. Det er spillets regler, og det har man vidst hele tiden,« lød det fra Rie.