Økonomerne på landets universiteter er dybt splittede om et af tidens mest omdiskuterede økonomiske emner – indførelsen af en finansskat på handel med aktier og obligationer – også kendt som tobinskatten. Det skriver Berlingske.

EU-Kommissionen har foreslået at indføre den med opbakning fra stærke lande som Tyskland, Frankrig og Italien.

I en rundspørge har Berlingske Research fået svar fra 22 universitetsansatte økonomer, hvoraf 11 mener, at Kommissionens forslag samlet set vil være en samfundsøkonomisk fordel for EU-landene. Otte økonomer har det modsatte synspunkt, mens tre svarer 'ved ikke'.

Professor Finn Østrup fra Center for Kredit-ret og Kapitalmarkedsret (CKK) på CBS er tilhænger af forslaget, og han mener, at finansskatten vil modvirke nogle af de negative konsekvenser ved de internationale finansmarkeder.

- En tobinskat vil ramme den type virksomheder, som sidder lynhurtigt og handler med aktier med en korttidshorisont på nogle få timer eller dage. Den type handler tiltrækker spillere af natur, som er meget påvirket af psykologi, hvilket ikke er så heldigt for markedet, forklarer han.

LÆS OGSÅ: 

Finn Østrup mener ikke, kritikerne af tobinskatten har ret, når de peger på, at tobinskatten i stort omfang vil medføre færre almindelige aktiehandler og økonomisk aktivitet med sig:

- Den debat om, at den skader investeringer, har været vildt overdrevet. Det gør det jo ikke. Hvis du køber en aktie og vil holde den de næste ti år, så vil det være en forsvindende lille del, som du giver til skattevæsnet i tobinskat, siger han.

Helt konkret har EU-Kommissionen foreslået en europæisk finansskat på op til 0,1 pct. på handel med aktier og obligationer, hvilket Kommissionen vurderer vil kunne give en indtægt på ca. 420 mia. kroner til de gældsplagede EU-lande.

Danmarks position i EU-debatten om tobinskatten har været genstand for intern uenighed i regeringen, hvor særlig økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har været modstander af en tobinskat, mens særlig SF har forsøgt at ændre regeringens position, så man gik fra at ville indføre den på globalt plan til også at arbejde for en europæisk finansskat.

LÆS OGSÅ: 

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, advarer helt imod, at politikerne går videre med forslaget, og i særlig grad hvis ikke det lykkes at få resten af verdens ledere overbevist om at indføre en tobinskat.

- Der vil være færre kunder på de markeder, så man vil få dårligere kurser på sine aktier. Ud over at det også koster mere, så vil der være meget mindre omsætning, fordi handlerne flytter andre steder hen. Den risiko bliver større, når man gennemfører det regionalt, siger Bo Sandmann Rasmussen, som dog erkender, at der er stor usikkerhed forbundet med forslaget.

LÆS OGSÅ: 

- Det er ikke det samme som at hæve skatten på en eller anden vare, der har været beskattet før, så vi kender effekterne af det. Det er noget helt nyt, og derfor er der kæmpe usikkerhed på enhver beregning af, hvad det måtte føre til, siger han.

Niels Blomgreen-Hansen, økonomiprofessor ved handelshøjskolen i København, CBS, mener, at der mangler økonomisk forskning og analyse af området, før sagkundskaben er i stand til at sige noget realistisk om forslaget.

- I mediedebatten bliver det nærmest beskrevet som et faktum, at det her vil være rigtig godt til at dæmpe og stabilisere nogle uheldige kursbevægelser, men jeg har ikke set skyggen af belæg for det, og det, synes jeg, er foruroligende, siger han.