Selv om den finansielle branche tjener flere penge end nogensinde, har den ikke grund til at hvile på laurbærrene. Tværtimod må virksomhederne forberede sig på store omvæltninger, når de skal tilpasse sig nye tider med Internet-kunden i centrum. Han eller hun vil have alle services ét sted og have dem skræddersyet til sig.

De virksomheder, der overlever, vil have meget lidt lighed med banker og forsikringsselskaber, som vi kender dem i dag. Disse vil blive afløst af få store og globale finansielle supermarkeder, som kan tilbyde et bredt udbud af online-produkter og tjenester fra forskellige leverandører. Det konkluderer analysefirmaet Deloitte Consulting i en ny rapport om udviklingen i den finansielle branche.

/ritzau/