En kvinde er blevet alvorligt forbrændt ved en brand i en lejlighed på Bjerggårds Alle i bydelen Seden i den nordøstlige del af Odense her til aften.

- Hun er specielt specielt forbrændt på underbenene, som efter de første meldinger nærmest er brændt af. Så det tyder på, at der også er andre alvorlige skader, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Kvinden er nu kørt til Odense Universitetshospital, hvor hun får behandling for sine svære skader.

Branden brød ud i lejligheden på 1. sal omkring kl. 21.23 her til aften.

Kvinden er den eneste tilskadekomne ved branden. Ejendommens øvrige beboere er blevet evakueret.

- Vi ved endnu ikke, hvad der forårsagede branden. Brandvæsnet er stadig i gang derude, siger vagtchefen.