Lyngby vinder bronze i Alka Superligaen i fodbold efter en sejr på 3-0 ude over FC Midtjylland. Det er Lyngbys første medalje siden 1992.

For første gang i 25 år har fodboldklubben Lyngby vundet medalje i Alka Superligaen.

Medaljen blev sikret med en 3-0-sejr ude over FC Midtjylland, der var Lyngbys direkte konkurrent til bronzen.

Lyngby slutter på 58 point i slutspillet, mens FC Midtjylland bliver nummer fire med 54 point.

FC København og Brøndby har for længst sikret sig henholdsvis guld og sølv.

/ritzau/