Heller ikke David Beckham, der i mange år ellers var en af Alex Fergusons store yndlinge, går fri af kritik.

- Han er den eneste spiller, jeg har trænet, som valgte at blive kendt. Som gjorde det til sin mission at blive kendt ved siden af fodbolden, skriver Ferguson, der i bogen også sætter ord på omstændighederne omkring David Beckhams afsked med United i 2003.

Det skete, efter Ferguson i et omklædningsrum havde sparket en støvle op i hovedet på David Beckham. Grundlæggende mener Ferguson dog, at bruddet skyldtes Beckhams for store tanker om sig selv.

Også klubbens nuværende stjerne Wayne Rooney er offer for en lille sviner.

- Han er ikke den hurtigste til at lære, lyder skudsmålet fra Alex Ferguson, der også fortæller, at han to gange blev tilbudt jobbet som engelsk landstræner.

Men som skotten skriver:

- Det tog mig ti sekunder at sige 'no way'. Jeg kunne aldrig træne England.

Af yderlige 'ofre' i bogen kan nævnes Ruud van Nistelrooy, Rafael Benitez og Roberto Mancini.