Et sidste afgørende mål i overtiden har nærmeste været kendetegn for Manchester United under Alex Ferguson. Det uanset om det er Michael Owen, der scorer til 4-3 i det 95. minut mod Manchester City, eller Ole Gunnar Solskjær og Teddy Sheringham som vender Champions League-finalen i den absolutte overtid. Og mens overtiden flere gange har hjulpet United til sejren, har flere modstandere også beskyldt dommerne for forlænge kampene til Uniteds fordel. Et fænomen, den britiske presse har døbt 'Fergie time'. Og Ferguson indrømmer da også nu, at han tænker meget på tillægstiden.
- Det er en del af spillet at lægge pres på dommerne, siger Ferguson og fortsætter:
- At bide negle har været fast del af historien for United-supporterne. Minderne vil altid være der, når der kommer et mål i sidste øjeblik. Min søn prøvede på et tidspunkt at tælle dem. Han kom frem til, at vi havde scoret omkring 30 af disse afgørende mål.
Ferguson henviser som det seneste eksempel til søndagens kamp mod Swansea, hvor United kom foran 2-1 i 89. minut.
- Fjerdedommeren viste mig en tavle, der viste otte minutter. Så sagde jeg til ham: 'Tænk dig lige om en gang til'.
Og noget tyder på, at det har virket, for tillægstiden blev ikke til mere end små fire minutter. Med andre ord havde Harry Redknapp måske ret, da han sagde, at den britiske dommerstand er bange for gøre Ferguson vred.
United-manageren siger dog som afsluttende bemærkning, at et andet af hans kendetegn - nemlig hans evne til at sætte holdet op ved at skælde dem ud, er blevet kørt op i medierne. Det er kun sjældent den såkaldte hårtørerbehandling blev taget i brug.
- For at være ærlig så er det overdramatiseret. Jeg er træt af at læse om det, siger Ferguson inden han kommer sin traditionelle kritik af manglende tiltro til managere, der ikke præsterer i én enkelt sæson.
- Vis tålmodighed og du vil blive belønnet, lyder Fergusons anbefaling til de nuværende klubejere. En anbefaling der sandsynligvis er rettet mod bysbørnene i Manchester City, der netop har fyret deres manager Roberto Mancini.