Men allerede da tre dansende tinsoldater kom på scenen og markerede åbningen på ’Eventyrshow H.C. Andersen’ mærkedes en lille snert af magien. Som den lever i og mellem gamle H.C. ords. For den sags skyld i lysene i den gamle have, der omgiver koncertsalen.

Showet er baseret på seks eventyr. Man kunne kalde det 'H.C. – the greatest hits'. ’Den lille pige med svovlstikkerne’, ’Klods-Hans’, ’Nattergalen’, ’Prinsessen på ærten’, ’Kejserens nye klæder’ og ’Den grimme ælling’.

Det begynder med pigen med svovlstikkerne, tragik, en klejn pige malet op imod et par kolde, forvredne, tre meter høje mandsskikkelser. Der sidder man på tredje række og mærker samme indignation, som første gang eventyret en gang blev læst op. Det fortsætter som Cirque de Soleils forestillinger. En gang gøgl, sanse- og farvemættede fantasier, spraglede, surrealistiske tableauer, avancerede visuelle video- og lyseffekter, vilde kostumer. Fantastisk scenografi og iscenesættelse,

20 super dygtige artister som drivkraft. Som forestillingens storytellere med spjættende gummiarme og -ben. Konstant i bevægelse. Dansende – og ja, breakdancende.

Nikolaj Lie Kaas er med som ’virtuel fortæller’. Han optræder på video mellem de seks eventyr. De to store danske sangere Coco fra Quadron og Søren Huss synger Kristian Leths tekster. Jesper Mechlenburgs musik rinder i baggrunden som en flod. Stilfærdigt, buldrende, klassisk, rockende.

Magi. Hvad er det? Det kunne være i en imponerende, billedskøn ballet/dansepassage efter ’Klods-Hans’. Hvor to dansere sluttede af med at lade en stor ring stille og roligt cirkulere rundt omkring sig. Indtil den lagde sig ned på gulvet, rundt om den. Da bøjede den kvindelige danser sig nogle få centimeter hen mod den mandlige og gav ham en slags let luftkys: Det lykkedes, makker. Jeg er ikke vild med dans, og slet ikke ekspert, men jeg kan se, når grænsen mellem kunst og kærlighed er udflydende.

Havde H.C. selv set noget lignende fra sin faste logeplads i Det kongelige Teater, havde han sikkert for et kort øjeblik glemt sin tragikomiske besættelse af Louise Heiberg.

’Eventyrshow H.C. Andersen’ efterlader én i en lys, opmuntret stemning. Modsat flere af de teaterkoncerter, jeg har set. Måske fordi der efterhånden er gået stor, større, størst i den i øvrigt unikke danske teatergenre. Måske fordi teaterkoncerterne i stigende grad har søgt at skabe vrangbilleder, nærmere end lysbilleder.

Nikolaj Lie Kaas er en god skuespiller. Coco fra Quadron en enestående sangerinde, Søren Huus en af de mest følelsesfulde mandlige danske sangere. Men showet ville fungere lige så godt med hvilken som helst anden skuespiller og sangere.

Det er ikke de kendte, der skaber forestillingen. De er med for komplementere dem. At kalde dem staffage ville ikke være rimeligt. De kendte er der, ikke som prikken over i’et, men som prikkerne efter H og C.

At rejse er at leve, sagde en klog mand en gang. Jeg vil anbefale alle med mod på en levende opdagelsesrejse i H.C. Andersens eventyr at tage en tur i Tivoli.

Det ny Eventyrshow beviser bare, hvad vi god vidste i forvejen: hvad fatter gør er altid det rigtige. Overlad fortællingen om H.C Andersens magi til hans egne ord. Det er nu en gang simply the best.

'Eventyrshow H.C. Andersen', premiere tirsdag aften i Tivolis Koncertsal. Koncept og produktion: Big City Brains, Producent: Frederik Juul, Nordisk Film Live, Iscenesætter: Steen Koerner, Komponist: Jesper Mechlenburg, Sangtekstforfatter: Kristian Leth, Kostumedesign: Astrid Lynge Ottesen, Scenografi: Din Mor, ved Martin Mølgaard og Morten Just