Fem bud på regeringens skattealliance
Der flirtes på kryds og tværs lige nu, hvor regeringen forhandler med Folketingets partier om en skattreform. Men de fleste tror stadig, at det ender med et fornuftsægteskab mellem regeringen og Venstre.
Der flirtes på kryds og tværs lige nu, hvor regeringen forhandler med Folketingets partier om en skattreform. Men de fleste tror stadig, at det ender med et fornuftsægteskab mellem regeringen og Venstre.
»Jeg vil i seng med de fleste« sang Det Brune Punktum for nogle år siden. Nu fristes man til tro, at de i regeringen går rundt og nynner den sang, mens de ser på, hvordan den ene lille bejler efter den anden byder sig til, mens den største og mest oplagte bejler (læs: Venstre) med korslagte arme holder sig væk og bestemt ikke er oplagt til flirt - i hvert fald ikke endnu.Det handler om forslaget til en ny skattereform, som regeringen præsenterede tirsdag. Forhandlingerne er i gang, regeringen har meldt ud, at den ønsker så bred en aftale som muligt. Alle er enige om, at udspillet helt klart peger mod højre og specielt mod Venstre som det største parti.
Men hidtil har Venstre meldt negativt ud om reformudspillet, torsdag skruede de endda op for retorikken ved at stille yderligere krav om skattelettelser. Samtidig meldte Lars Barfod (K) ud, at Konservative godt kunne indgå en aftale uden om Venstre.
Onsdag var Anders Samuelsen fra Liberal Alliance på frierfødder og så muligheder i en alliance mellem K, LA og regeringen. Torsdag luftede de Radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, muligheden for en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Spørgsmål: Jesper Termansen, hvad er det lige, der sker?
- For regeringen handler det lige nu om at få så stort et råderum som muligt, for hvis den alt for tydeligt signalerer, at Venstre skal være med, så ved Venstre, at de kan sætte prisen op, siger politisk redaktør på Radio 24syv, Jesper Termansen.
Regeringens udspil er skruet sådan sammen, at ved at trække nogle elementer ud af det, for eksempel stramninger af overførselsindkomster, vil gøre den mere spiselig for støttepartiet Enhedslisten.
Ifølge Jesper Termansen har regeringen fem konstellationer at vælge imellem. De er:
1. En aftale med Venstre og de andre borgerlige partier - den mest oplagte.
2. En aftale kun med Enhedslisten - den mulighed ser spinkel ud.
3. En aftale med flere borgerlige partier uden om Venstre, det vil sige Liberal Alliance og Konservative. Den mulighed tror Jesper Termansen ikke på, især fordi Liberal Alliance og Konservative kæmper om de samme vælgere, og Konservative har dårlige erfaringer med at gå enegang.
4. En aftale med regeringen og DF, de har stemmer nok, men næppe sandsynlig.
5. En aftale mellem regeringen, DF og Enhedslisten.
- Med den femte mulighed vil regeringen kunne opfylde kriteriet om en bred aftale. Når jeg dog ikke tror på den, er det fordi de to partier ikke er interesseret i at finde pengene, hvor regeringen vil finde dem. Aftalen vil trække samfundet i en anden retning, end regeringen ønsker, siger Jesper Termansen.
Spørgsmål: Men når flere af disse konstellationer anses for usandsynlige, hvorfor er de så interessante at diskutere?
- Lige nu profilerer de enkelte partier sig, og selv Venstre kan ikke vide, hvad de andre forhandler om, og om det kan ende med en aftale her. Lige nu kan finansminister Bjarne Corydon (S) som en anden Blackjack-haj sidde og spille de andre ud mod hinanden, siger Jesper Termansen.
Trods den almindelige forvirring lige nu er den mest sandsynlige udgang dog, at regeringen og den sure bejler Venstre finder hinanden i enden.