Den altid smilende Felix Smith fik sig noget at en oplevelse, da han blev fanget i en by i Østrig hvor lavinerne rullede ned om ørerne på dem. Han kom dog helskindet igennem.
Hvad er din bedste rejseoplevelse?
Den håber jeg at få på søndag, for der tager jeg til Jamaica første gang i mit liv. Hvis man kan tale om en forventning til den bedste rejseoplevelse, så er det det. Det er sammen med min kæreste og søn. Vi tager så langt væk, med en forventning om fred og ro. Det er første gang vi planlægger en tur efter at få fred, men jeg har hørt at man keder sig rigtig godt på Jamaica.
Hvad er din værste rejseoplevelse?
Det var både en god og en dårlig oplevelse på en gang. Det var i februar 1999. Det var i Ischgl i Østrig. Den vinter vat et stort lavinetidspunkt, og der var mange, der døde i laviner over 14 dage i Østrig. Der var jeg i Ischgl med min familie, min mor, far søskende og nogle af mine forældres venner. Lige pludselig, starter alle de her laviner. Det havde været den smukkeste uge med sol og pludselig begynder det hele bare at tø. Vi bliver lukket helt af i denne her by, fordi man var så bange for lavinerne. Byen blev lukket helt ned, og man måtte kun opholde sig på sit hotel, og helst så højt oppe, så der ikke faldt en lavine ned i hovedet på en.
Byen forblev lukket og der blev en form for undtagelsestilstand. Alle supermarkeder var lukket ned og man fløj nødrationer ind til os. Så skulle vi stå i kø og få en lille ration. Der kom en underlig stemning af frygt og desperation. Folk hamstrede og mine forældre blev mere og mere urolige. Når folk ikke kan forlade et sted, sker der noget meget mærkeligt med dem.
Ingen kunne sige hvornår byen blev åbnet igen, så til sidst lavede de et modtagelsescenter, hvor de fløj store helikoptere med plads til 100 mennesker ind, for at evakuere folk. Så blev vi først sat i en flygtninge-lignende-lejr og derefter sat på en bus til Danmark - uden nogen af vores ting, for dem måtte vi ikke tage med.
Det var første gang jeg var på en ferie, hvor det var lidt farligt, og så er det lidt mærkeligt at opleve det med sin mor og far, når man selv er kommet lidt op i årene og de er det samme.
Hvor drømmer du om at rejse hen i 2013?
Jeg skal til Beijing i april næste år. Jeg har været der en gang før. Nu vender jeg tilbage, for det er bare sådan en sindssyg by. Den er så stor, og alting går så hurtigt. Det er en vildt sindssyg metropol og samtidig en virkelig gammel by. En dejlig blanding af alt muligt.
Ulven Peter: Det var dejlig dyrt
Felix Smith: Fanget i lavinehelvede
Hver dag indtil juleaften fortæller en kendt dansker om sin bedste og værste rejseoplevelse.
Del: