FDB: Apoteker-monopol går ud over forbrugerne
FDB: Apoteker-monopol går ud over forbrugerne
FDB: Apoteker-monopol går ud over forbrugerne
Dagligvarekoncernen FDB, der sammen med bl.a. Matas i årevis har talt for at få lov til at sælge håndkøbsmedicin, beklager regeringens planer om at bevare apotekernes monopol.
Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S) fremlagde i dag en plan, der betyder, at hovedpinepiller og hostesaft fortsat kun skal kunne købes på apotekerne, at udenlandske apotekerkæder ikke kan komme ind på det danske marked samt, at apotekernes nuværende fastprissystem fastholdes.
- Det kommer til at gå mest ud over forbrugerne, siger informationsdirektør i FDB, Poul Dines.
/ritzau/