Det giver Glen Riddersholm for så vidt nordmanden ret i. 

- Han har ret forstået på den måde, at det ikke er en situation, vi har stået i før. Så præmissen for de ting, han remser op, er ikke forkerte. Men jeg føler personligt ikke noget pres. Jeg føler, at jeg er klædt godt på til at håndtere denne periode og trivis i det og er i balance, siger FCM-træneren, da bt.dk fanger ham over mobilen søndag formiddag.

Glen Riddersholm mener i stedet, at udsigten til opgørets udfald må være mere nervepirrende for hjemmeholdet. Især fordi FCM stiller i Parken med en trup, der er hårdt ramt af skader til flere profiler. 

- Vi ved, at de omstændigheder, vi spiller kampen på, er med flere spillere ude. Når de kommer tilbage, vil de gøre os endnu stærkere. Så for FCKs vedkommende vil jeg da håbe, at de lever op til et højt niveau. For hvis de skal gøre sig forhåbninger om førstepladsen, skal de vinde i dag med den udgave, vi er i. Gør de ikke det, så vil jeg blive alvorligt bekymret, siger Glen Riddersholm.

Glen Riddersholm fremhæver en enorm ro og balance i FCM-truppen, som han ikke har mærket før. Heller ikke selv om holdet i forårspremieren allerede smed point ude mod OB. 

- Jeg ser en trup, der ikke er hæmmet af omstændighederne. Og skulle vi tage ind til Parken, hvor vi traditionelt altid har det svært og tabe, så tror jeg ikke, det vil være et udtryk for, at vi ikke har kunnet håndtere situationen. Så er det, fordi FCK altid vil være favorit i Parken, siger han.

Kampen mellem FCK og FCM begynder klokken 19.