Det bliver Nike, der fremover skal iklæde FC Midtjyllands nykårede danske fodboldmestre.
»Aftalen er langvarig og indeholder ingen optioner. Jeg må ikke oplyse, hvornår den udløber. Men det bliver efter 2020,« siger Jacob Jørgensen, der er kommerciel direktør i FC Midtjylland.
Han fortæller endvidere, at han ikke må oplyse om aftalens økonomiske vilkår.
»Men vi har god grund til at være tilfredse,« siger Jacob Jørgensen.
Hjemmebanetrøjen bliver i FCM's traditionelle sorte farve, mens udebanetrøjen holdes i lyngfarven. En tredje trøje bliver rød.
Del: