FC Københavns Champions League-modstander, tyrkiske Galatasaray, er alt andet end bare endnu en fodboldklub
165 meter fra kysten midt i Europas - og en af verdens største - byer ligger en lille ø. Tænk ’The Beach Club’ fra Beverly Hills 90210, og du har en idé om, hvad det er for et sted. Bungalows, swimming pools, barer, popmusik og letpåklædte mennesker. Sådan ser der ud på Galatasaray Islet.
Øen er blot én side af en af Tyrkiets mest genkendelige, elskede og samtidigt hadede institutioner. ’Mere end en klub’ er egentlig FC Barcelonas slogan, men sætningen passer lige så godt på Galatasaray Spor Kulübü eller bare Galatasaray.
Klubben, der hører hjemme på den europæiske side af millionbyen Istanbul, er en del af en institution, der inkluderer et universitet, en skole og et utal af sportsgrene. Men ansigtet udadtil, kronen på værket og stoltheden, er fodboldklubben med sine 25 millioner fans over hele kloden, 19 tyrkiske mesterskaber og ene europæiske triumf - kuriøst nok hentet i København i 2000.
Onsdag aften stifter Galatasaray igen bekendtskab med København. FC København. Det danske mesterhold er - set fra tyrkisk synspunkt - hentet til Istanbul for at agere trappesten i Galatasarays genrejsning efter en katastrofal sæsonstart i den hjemlige liga. Klubben, der traditionelt er Tyrkiets største målt på både resultater og opbakning, roder rundt i midten af den tyrkiske Superliga. Klart distanceret af rivalerne fra Besiktas og Fenerbahce. I weekenden tog ’Gala’, som klubben ofte kaldes af sine mange dansk-tyrkiske fans, første skridt ud af elendigheden med en smal sejr over den hjemlige miniput Karabükspor. Den europæiske lilleput, FCK, er næste forhindring for de gul- og rødklædte stjernespillere.
Stjernespillerne har Galatasaray hentet til gennem det seneste år. Klubbens historie er domineret af spillere som ’Tyren fra Bosperus’, Hakan Sükür, og ’Karpaternes Maradona’, Gheorghe Hagi, men de helt store navne er ikke blevet lokket til byen, der er Europas port til Asien. Indtil nu.
Trods en faretruende gæld på næsten 2 milliarder kroner (!) formåede Galatasaray sidste vinter at trække to navne til, som overgår alt, der findes i den tyrkiske liga i dag. To Champions League-vindere og profiler, Wesley Sneijder og Didier Drogba, slog sig ned på Bosporus-strædets venstre bred og sparkede med det samme store resultater og endnu større optimisme ind i klubben, der nåede helt til kvartfinalerne i Champions League, inden Real Madrid stak benet ud.
Efter nederlaget til den spanske kongeklub og et efterfølgende tyrkisk mesterskab, formåede Sneijder, Drogba og holdkammeraterne ikke at holde stilen. Med en blanding af rutinerede tyrkere, et par sydamerikanske profiler samt en lille håndfuld afrikanere i mere eller mindre god stand, gik det galt.
Det gik ud over trænerlegenden Fatih Terim, der for tredje gang i sin karriere forlod Galatasaray for en måned siden.
Ind kom i stedet den tidligere Manchester City-træner, Roberto Mancini, der gjorde Ståle Solbakken til den eneste ikke-italienske træner i Champions Leagues gruppe B. Mancinis incitament for at komme til Istanbul? 85 millioner kroner over tre år og tre andre grunde, der på bedste manér indkapsler Galatasarat Spor Kulübü.
- Folk i Italien tror altid, at jeg kun tog til Istanbul for pengenes skyld. Men jeg accepterede tilbuddet, forbi Galatasaray er en prestigefuld klub med en stor historie, der oven i købet spiller i Champions League. Jeg er også fascineret af idéen om en ny oplevelse i et land, der danner bro mellem to kontinenter. Tyrkiet er en nation med en hurtigtvoksende økonomi, og en historie, der går årtusinder tilbage, forklarer Mancini sit valg.