Guld-og sølvvinderne vandt begge, men bronzevinderne fra Brøndby var ikke i stand til at vinde i sidste runde af Superligaen, der blev afviklet søndag eftermiddag.

Brøndby måtte hjemme mod Esbjerg måtte se sig besejret 1-0. Efter flere skudforsøg var det Mohammed Fellah, der til sidst sendte bolden i kassen efter syv minutters spil af anden halvleg.

FC Midtjylland vandt 2-1 hjemme mod Sønderjyske. Her bragte Tommy Bechmann gæsterne foran, mens Martin Pusic senere i første halvleg udlignede for hjemmeholdet, men Marcus Ureña sørgede med et sent mål for den 16. hjemmesejr ud af 17 mulige til mestrene.

FC København vandt til gengæld en meget kedelig hjemmekamp mod Hobro på et hovedstødsmål i 2. af Daniel Amartey, mens OB i træner Ove Pedersens afskedskamp måtte se sig besejret 0-2 hjemme mod Randers FC efter et meget tvivlsomt straffespark og et fælt drop af fynboernes målmand, Mads Toppel.

AaB vandt 1-0 hjemme over FC Nordsjælland på et mål af Kasper Pedersen, mens Silkeborg sluttede en gennemført forfærdelig sæson af med at tabe 1-3 på udebane mod den anden nedrykker, FC Vestsjælland.