Det fik det verdensomspændende anti doping agentur WADA til at råbe vagt i gevær og kritisere Mourinho for at være lige smart nok. Men siden har WADA legitimeret brugen af centrifugeret blod, som forkortet går under betegnelsen PRP-behandling, hvis det vel at mærke sker som et led i skadesbehandling.

Groft sagt skal man sørge for at ramme rigtigt med kanylen, fortæller direktør Lone Hansen fra Anti Doping Danmark (ADD).

- WADA har vurderet, at den muskelopbyggende effekt ved den øgede dannelse af væksthormon i forbindelse med PRP-behandling er så beskeden, at man ikke løber nogen risiko for at betegne det som præstationsfremmende, siger Lone Hansen til sporten.dk.

I professionel cykelsport har omgangen med plasmaberiget blod ellers været omgærdet af kontrovers og kriminologi.

Ryttere som den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong og hans US Postal-mandskab havde ligesom danske Michael Rasmussen egen blodbank og dermed et stærkt våben at trække på, når iltoptagelse skulle have et nøk eller tre i opadgående retning.

Men der er forskel på skadesbehandling med den såkaldte blod-spinning og så de fordækte blodtransfusioner, især den spanske heksedoktor Eufemiano Fuentes har gjort sig berømt og berygtet for frem til sommeren 2006.

- Det er en absolut skærpende omstændighed, hvis man bruger PRP-behandling intravenøst, fordi det så regnes for at være præstationsfremmende og dermed lig med doping. Når man bruger det, må man kun indsprøjte det i enten muskler eller led for at behandle en given skade, understreger ADD-direktøren.

Hos de danske vicemestre i FCK bekræfter læge Morten Boesen, at man igennem længere tid har brugt PRP-behandling til skadede spillere

- I FCK bruger vi det mest i forbindelse med muskelskader. Hvis en spiller har en forstrækning, eksempelvis. Jeg vil tro, at vi har gjort det et par gange i denne sæson, siger Boesen, som foreløbig holder sig fra at sprøjte blodplasmaen ind i beskadigede led, som det ellers er sædvane i europæiske eliteklubber som Tottenham, Bayern München og Barcelona.

Den tidligere landsholdslæge Mogens Kreutzfeldt er i dag næstformand i DBUs medicinske udvalg og følger samtidig udviklingen internationalt. Og selv om han kender til den såkaldte blod-spinning, er det stadig et særsyn herhjemme, mener han.

- At bruge PRP-behandling er meget usædvanligt i Danmark. Nok mest fordi der stadig mangler videnskabeligt bevis for, at det faktisk virker. Jeg vil betegne det som meget alternativt, vurderer Kreutzfeldt.

Kreutzfeldt bakkes op af Eilif Larsen, der i årtier har plejet omgang med danske topatleter som grundlægger af Gildhøj Privathospital.

- Jeg kan ikke anbefale metoden. Dels fordi der mangler evidens, dels fordi det altså ikke er godt, hvis der kommer for mange hvide blodlegemer med ind i de skadede muskler og led, siger Larsen.