- Hvis jeg skal fortsætte med at spille fodbold, skal det være på et sportsligt niveau, som tilfredsstiller mig. Den franske liga er stærkere end den danske, så den kunne selvfølgelig være interessant, siger han til bt.dk.
Guingamp sikrede sig lørdag endnu en sæson i den bedste franske liga, da det blev til en 2-0-hjemmesejr over Toulouse. En sejr, der gør en forestående aftale med Lars Jacobsen mulig. En nedrykning havde betyder 'au revoir' til et fransk eventyr for Lars Jacobsen.
Højre backen, der i foråret har kæmpet en hård kamp om spilletid med unge Christoffer Remmer, vil ikke kommentere på BTs oplysninger om, at hans næste klub kan blive Guingamp. Ikke endnu i hvert fald.
- I respekt for min nuværende arbejdsgiver og de sidste to vigtige kampe, så vil jeg ikke gå ind i en konkret snak endnu. Den gemmer vi til de kampe er overstået, siger han og henviser til torsdagens pokalfinale mod AaB og søndagens hjemmekamp mod OB, der - hvis resultaterne flasker sig - kan give sølvmedaljer.
Herefter vil Lars Jacobsen offentliggøre fremtidsplanerne.