Faxe afviser kommentator-problem
John 'Faxe' Jensen fortsætter tjansen som ekspertkommentator, selvom han netop er tiltrådt på fuldtid som sportslig konsulent i Brøndby.
John 'Faxe' Jensen fortsætter tjansen som ekspertkommentator, selvom han netop er tiltrådt på fuldtid som sportslig konsulent i Brøndby.
- Men landskampene bliver jo så spillet, hvor der alligevel ikke er kampe i Superligaen, fortæller John 'Faxe' Jensen.
- Det kommer ikke til at påvirke mit job i Brøndby. Jeg kommer til at arbejde mere, fordi jeg skal forberede mig på kommentatorjobbet om aftenen. Og når jeg som nu på lørdag er færdig med at træne med Brøndby om formiddagen, så kører jeg derud. Men jeg har valgt søndagskampene i tv fra, for der er jeg med Brøndby ude til vores kampe, siger John 'Faxe' Jensen og tilføjer:
- Det kommer overhovedet ikke til at tage fokus fra mit job i Brøndby. Og alle de ting er fuldstændig clearet på forhånd.
Brøndby møder søndag FC København i Parken. Det bliver første kamp under den nye konstellation med John 'Faxe' Jensen som rådgiver i for cheftræner Auri Skarbalius og assistenttræner Bent Christensen.